Tjenestevilkår | Saverium.dk

Tjenestevilkår (Forbrugslån) for Saverium.dk


1. Baggrund

Disse tjenestevilkår (“Tjenestevilkårene”) er gældende for den online formidling af forbrugslån, der tilbydes af LVS Brokers Oy, et selskab med hjemsted i Finland, PL 644, FI- 00101 Helsinki, Finland (“LVS Brokers”), gennem LVS Brokers’ hjemmeside, https://www.saverium.dk (hjemmesiden og relaterede tjenester herefter under ét benævnt “Saverium.dk”).

Ved at tilgå eller bruge Saverium.dk accepterer du (»du« eller »Brugeren«) de i disse Tjenestevilkår anførte vilkår og betingelser. For at kunne indsende ansøgning om lånetilbud gennem Saverium.dk skal du først bekræfte, at du har læst og accepterer disse Tjenestevilkår, ved at sætte kryds i den relevante boks.

LVS Brokers er en uafhængig formidler af forbrugslån. LVS Brokers kan ikke repræsentere Långivere (som defineret nedenfor) eller indgå låneaftaler på vegne af Långivere. LVS Brokers fungerer alene som mellemled mellem dig og Långiverne og yder ikke selv nogen lån eller træffer nogen beslutning vedrørende lånene og/eller ansøgningerne om lånetilbud.

For god ordens skyld bemærkes, at disse Tjenestevilkår alene regulerer forholdet mellem dig og LVS Brokers vedrørende din adgang til og brug af Saverium.dk, ikke de eventuelle låneaftaler, du måtte indgå med nogen Långiver.

2. Brug af Saverium.dk

Med din accept af disse Tjenestevilkår og indgivelse af en ansøgning om lånetilbud gennem Saverium.dk giver du LVS Brokers tilladelse til på dine vegne at ansøge om ét eller flere tilbud på forbrugslån hos de banker og øvrige kreditorer (hver af disse en »Långiver« og under ét »Långiverne«), der samarbejder med LVS Brokers. Alle Långiverne har de efter dansk lov påkrævede tilladelser til at drive den virksomhed, der er forbundet med Saverium.dk, i Danmark.

Du skal være fyldt 18 år for at bruge Saverium.dk.

Saverium.dk er gratis at bruge for Brugeren.

LVS Brokers kan være berettiget til at modtage provision fra Långiverne.

Brugeren skal sikre, at brugernavn, password og lignende oplysninger modtaget af denne i forbindelse med oprettelse i eller brug af Saverium.dk, holdes fortroligt og opbevares og bruges på sikker vis og ikke kan tilgås eller bruges af tredjemand.

Hvis der er mistanke om, at nogen uautoriseret person har fået kendskab til et brugernavn og/eller password, skal Brugeren øjeblikkeligt orientere LVS Brokers herom og ændre det pågældende brugernavn og/eller password. Brugeren er ansvarlig for enhver brug af Saverium.dk og enhver aktivitet ved brug af Brugerens konto, brugernavn og/eller password.

For korrekt brug af Saverium.dk skal Brugeren:

  1. have aktiv internetforbindelse med gensindig kommunikation;
  2. anvende en af følgere browsere korrekt installeret: Nyeste version af Internet Explorer eller Firefox eller en af de tre foregående versioner af disse browsere;
  3. have cookies og JavaScript aktiveret.

Du accepterer, at der kan være afbrydelser i tilgængeligheden af Saverium.dk, f.eks. i tilfælde af dataforbindelses- eller netværksafbrydelser eller afbrydelser af tredjemandstjenester.

Du må ikke bruge Saverium.dk til noget ulovligt formål, hvorved i særdeles bemærkes, at det er forbudt at indsende ulovligt indhold til Saverium.dk.

LVS Brokers er berettiget til, frit og efter eget skøn, at nægte Brugeren adgang til Saverium.dk uden forudgående varsel til Brugeren, hvis LVS Brokers med rimelighed har mistanke om, at Brugeren anvender Saverium.dk i strid med disse Tjenestevilkår eller gældende lov.

Telefonopkald i mellem du og LVS Brokers kan blive overvåget og optaget. Dette vil hjælpe os med at træne medarbejder samt forbedre vores service. Optagelser bruges kun under tilstrækkelig og nødvendige situationer under forsigtigt opsyn. Vores telefon support er normalt tilgængelig, mandag til fredag fra 09:00 til 15:00.

3. Ansøgninger om lånetilbud og tilbud om lån

Brugeren skal sikre, at alle oplysninger afgivet af Brugeren til LVS Brokers i låneansøgningen er sandfærdige, fuldstændige og korrekte. Brugeren skal så hurtigt som muligt underrette LVS Brokers om ændringer i oplysningerne.

Du er indforstået med, at når du indsender en låneansøgning og meddeler relevante samtykker til behandling af personoplysninger om dig, eksempelvis kontaktoplysninger, økonomiske oplysninger og oplysninger om tidligere lån og kreditter, vil disse personoplysninger blive delt med relevante tredjeparter eller indhentet fra tredjemandsregistre, som Långiver eller LVS Brokers har adgang til i overensstemmelse med gældende lov med henblik på at vurdere ansøgningen og til bekræftelse af de oplysninger, du har afgivet. Dine personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik, som findes her.

Efter indsendelse af ansøgning om lånetilbud vil Brugeren pr. mail modtage bekræftelse på LVS Brokers' modtagelse af ansøgningen samt login-oplysninger til og instruktioner i, hvordan du tilgår LVS Brokers' ekstranet, hvor du vil kunne se eventuelle lånetilbud fra Långivere og/eller ansøge om yderligere lånetilbud. For god ordens skyld bemærkes, at du med indsendelse af en ansøgning om lånetilbud ikke forpligter dig til at acceptere tilbuddet.

LVS Brokers modtager og verificerer din ansøgning om lånetilbud og videresender denne til en eller flere Långivere, der så har mulighed for at sende dig et lånetilbud. Det er helt og alene op til hver enkelt Långiver at beslutte, om Långiveren ønsker at sende dig et lånetilbud.

LVS Brokers skal hverken direkte eller indirekte gennem Saverium.dk eller på anden vis anses at have ydet rådgivning eller givet dig nogen anbefaling om at acceptere eller afslå eventuelle lånetilbud fra nogen Långiver. LVS Brokers rolle som kreditformidler er alene at facilitere og bistå dig med, på grundlag af de oplysninger, du afgiver, at ansøge om lånetilbud fra Långivere. LVS Brokers skal heller ikke anses at have deltaget i eller være ansvarlig for en eventuel kreditrating af dig eller bedømmelse af din kreditværdighed som potentiel låntager.

Du er indforstået med, at Långiverne behandler de oplysninger, du afgiver til os i din ansøgning om lånetilbud, med henblik på at vurdere din ansøgning. Denne behandling vil være underlagt Långivernes respektive privatlivspolitikker. Vi anbefaler, at du læser deres privatlivspolitikker, da de kan afvige fra vores.

Lånetilbuddenes indhold og vilkår (herunder, men ikke begrænset hertil, lånebeløb, rente, omkostninger og afdrag) fastsættes udelukkende af Långiver og efter dennes skøn. LVS Brokers foretager ikke nogen gennemgang af Långiveres lånetilbud. For god ordens skyld bemærkes, at du ved at modtage et lånetilbud ikke forpligter dig til at indgå en låneaftale.

Brugeren kan vælge at acceptere vilkårene for et specifikt lån, som en Långiver måtte tilbyde, hvorefter der indgås låneaftale i overensstemmelse med Långivers praksis. LVS Brokers er ikke part i en sådan låneaftale og forholder sig ikke til indholdet af den.

Ved særskilt, forudgående, frivilligt og genkaldeligt samtykke giver du samtykke til, at LVS Brokers fra Långiveren modtager beslutninger vedrørende ansøgninger om lånetilbud samt lånetilbuddene og oplysninger om eventuelle låneaftaler indgået mellem dig og Långiveren. Brugeren er indforstået med, at Långivers beslutning må sendes til den mailadresse, som Brugeren har angivet i ansøgningen om lånetilbud.

Bemærk venligst, at LVS Brokers kan afslå ansøgning om lånetilbud på baggrund af kriterier fastsat af Långiver. Långiver kan, frit og efter eget skøn, afvise ansøgninger om lånetilbud. Långiveren kan også vælge at tilbyde dig et lån, der afviger fra det lån, du har bedt om tilbud på. Hverken LVS Brokers eller Långiver giver nogen garanti for, at du kan opnå et lån. Du kan acceptere eller afvise ethvert lånetilbud, du måtte modtage fra Långiver.

Når du ansøger om lån, bedes du foretage en sammenligning og vurdering af dit nuværende indkomstniveau og leveomkostninger med henblik på beregning af et realistisk månedligt afdrag på lånet.

4. Immaterielle rettigheder

Alle Immaterielle Rettigheder (som defineret nedenfor) i relation til Saverium.dk og tilhørende dokumentation og alle dele og genparter deraf forbliver LVS Brokers' og/eller dets underleverandørers/licensgiveres ejendom. Ved "Immaterielle Rettigheder" forstås ophavsrettigheder og relaterede rettigheder (herunder database-, katalog- og fotografirettigheder), patenter, brugsmodeller, designrettigheder, varemærker, handelsnavne, knowhow og enhver anden form for registreret eller ikke-registreret immateriel rettighed.

Du opnår med disse Tjenestevilkår ingen Immaterielle Rettigheder til Saverium.dk, og enhver rettighed, som ikke udtrykkeligt gives dig i medfør af disse Tjenestevilkår, tilhører LVS Brokers og/eller dets underleverandører/licensgivere.

5. Ansvar

LVS Brokers garanterer ikke, at Saverium.dk vil fungere fejlfrit og uden mangler, forsinkelser, afbrydelser eller lignende, og LVS Brokers har intet ansvar i relation til sådanne fejl, mangler, forsinkelser, afbrydelser, (cyber-)sikkerhedsbrud eller lignende (herunder, men ikke begrænset hertil, tab af eller skade på data), uanset årsag, medmindre årsagen er grov uagtsomhed eller forsætlig misligholdelse fra LVS Brokers' side.

Med henvisning til pkt. 3 ovenfor understreges, at LVS Brokers agerer som formidler mellem dig og Långiverne, og at en eventuel aftale om lån alene indgås mellem dig og Långiveren. LVS Brokers har intet ansvar i relation til den mellem dig og Långiveren indgåede låneaftale, herunder, men ikke begrænset hertil, i relation til Långivers handlinger og undladelser. LVS Brokers forholder sig ikke til Långivernes lånetilbud og/eller låneaftaler og har intet ansvar for indholdet deraf eller de deri anførte vilkår og betingelser.

6. Ret til at træde tilbage fra Aftalen

LVS Brokers meddeler herved Brugerne, at de personoplysninger, der angives i ansøgninger om lånetilbud eller på anden måde indsamles ved brug af Saverium.dk, vil blive behandlet i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

7. Øvrige bestemmelser


Ændringer

LVS Brokers har en eksklusiv ret til at bestemme indholdet af Saverium.dk og til til enhver tid at ændre eller opdatere indholdet heraf.

LVS Brokers kan ændre disse Tjenestevilkår med mindst 30 dages forudgående varsel til Brugeren ved meddelelse på LVS Brokers' hjemmeside eller pr. mail (hvis muligt). Hvis Brugeren ikke accepterer ændringerne, kan Brugeren ikke længere gør brug af Saverium.dk.

Force majeure

Hverken LVS Brokers og Brugeren ifalder ansvar for manglende overholdelse af disse Tjenestevilkår, hvis den manglende overholdelse skyldes årsager uden for deres eller deres leverandørers kontrol, herunder, men ikke begrænset til, krig, opstand, oprør eller anden civil ulydighed, karantænerestriktioner, faglig konflikt undtagen inden for hver parts organisation, svigt af eller forsinkelse i transport, ulykke, oversvømmelse, jordskælv, brand, storm, nogen form for myndighedsindgriben, judicielle tiltag eller ændring af lovgivning.

Lovvalg og konfliktløsning

Disse Tjenestevilkår er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret, bortset fra sådanne regler i dansk lovgivning, der kan føre til anvendelsen af retsreglerne i en anden jurisdiktion end Danmark

Enhver uoverensstemmelse eller tvist mellem parterne vedrørende disse Tjenestevilkår skal afgøres af Københavns Byret.

Brugeren har ret til at indgive klage over Saverium.dk ved anvendelse af nedenstående procedure. Klageproceduren forhindrer ikke Brugeren i - og begrænser, suspenderer eller afskærer heller ikke Brugerens ret til - at benytte sig af Brugerens rettigheder i henhold til gældende lovgivning. Klager over Saverium.dk kan fremsendes pr. mail til følgende adresse: kundeservice@saverium.dk. LVS Brokers vil orientere Brugeren om resultatet af klagesagens behandling ved anbefalet brev eller pr. mail til den adresse, Brugeren har anført, inden 14 dage fra LVS Brokers' modtagelse af klagen.

Eventuelle bemærkninger eller forespørgsler vedrørende Saverius' funktioner skal sendes til følgende mailadresse: kundeservice@saverium.dk.

Alternativt kan Brugeren gøre brug af alternativ konfliktløsning og henvise en tvist i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet. Forbrugeren kan også indgive klage via EU's Online Dispute Resolution platform, som kan findes her.


Disse Tjenestevilkår kan findes på Saverium.dk i et format, der gør det muligt at downloade, gemme eller printe dem.

Kommunikation mellem Brugeren og LVS Brokers skal være på Dansk.

LVS Brokers Oy
PL 644 FI-00101 Helsinki
Finland
https://www.saverium.dk
Kundeservice: kundeservice@saverium.dk
Registreringsnummer i det finske handelsregister: 2521965-8