Tjenestevilkår (Erhvervslån) | Saverium.dk

Tjenestevilkår (Erhvervslån) for Saverium.dk


1. Generelt om erhvervslån

Disse brugervilkår er gældende for den tjeneste til sammenligning af erhvervslån, der leveres af LVS Brokers Oy (“LVS Brokers” eller “vi”), samt for Saverium.dk's hjemmeside (både hjemmesiden og selve tjenesten Saverium.dk).

Ved at besøge hjemmesiden og gøre brug af Saverium.dk's tjenester accepterer du, låneansøger, ("låneansøgeren”) disse brugervilkår.

LVS Brokers har ikke bemyndigelse til at fremlægge, forhandle eller godkende låneaftaler på vegne af långivere eller på anden måde optræde som agent. Bemærk venligst, at LVS Brokers kun optræder som mellemled mellem låneansøgerens virksomhed og långiveren, og at LVS Brokers ikke selv bevilger lån eller træffer beslutninger vedrørende lån eller godkendelse af låneansøgninger.

Bemærk venligst, at disse brugervilkår kun gælder for Saverium.dk og ikke for långivere.

2. Brug af Saverium.dk

Ved at bruge Saverium.dk's tjenester i forbindelse med en låneansøgning giver låneansøgeren LVS Brokers tilladelse til på vegne af låneansøgerens virksomhed og låneansøgeren at anmode om ét eller flere lånetilbud fra banker og långivere, der samarbejder med LVS Brokers. De fleste långivere er autoriseret og under tilsyn af det danske finanstilsyn. Se www.finanstilsynet.dk for yderligere oplysninger. LVS Brokers er ikke ansvarlig for långivers virksomhed.

Det er helt gratis for låneansøgere at bruge Saverium.dk. LVS Brokers kan dog være berettiget til at modtage provision fra de banker og långivere, LVS Brokers samarbejder med. LVS Brokers' samarbejdspartnere kan findes her

Låneansøgeren skal sikre, at dennes brugernavn, password og andre oplysninger, der udleveres i forbindelse med registreringen på hjemmesiden Saverium.dk, holdes fortrolige og opbevares sikkert, uden at tredjemand har adgang til dem. Hvis der er mistanke om, at tredjemand har fået uautoriseret adgang til dit brugernavn og/eller password, skal låneansøgeren omgående underrette LVS Brokers og ændre sit brugernavn og/eller password. Låneansøgeren er ansvarlig for sine egne ID-oplysninger i forbindelse med brugen af Saverium.dk's hjemmeside og tjenester samt for det brugernavn og/eller password, der er tildelt låneansøgeren.

3. Ansøgninger om erhvervslån

Låneansøgeren skal sikre, at alle de oplysninger, der udleveres i LVS Brokers' låneansøgning, er korrekte. Det er låneansøgerens ansvar at informere os om eventuelle ændringer, der måtte forekomme i låneansøgerens virksomhedsoplysninger.

Låneansøgeren skal forstå, at dennes personoplysninger som f.eks. kontaktoplysninger, økonomiske oplysninger og oplysninger om tidligere lån og kreditter vil kunne blive rekvireret fra eksterne registre (f.eks. Experian), der er tilgængelige for långivere og LVS Brokers, til brug for bekræftelse af de låneansøgninger, som indsendes via tjenesten.

LVS Brokers modtager og bekræfter låneansøgerens låneansøgning, videresender den til én eller flere långivere og tillader disse at sende et lånetilbud til låneansøgerens virksomhed. Låneansøgeren er hermed informeret om, at långiverne vil foretage en behandling af oplysningerne i låneansøgerens ansøgning med henblik på at evaluere låneansøgernes ansøgning.

Vilkårene for lånet (herunder lånebeløb, rente, udgifter og tilbagebetalingsplan) fastsættes udelukkende af långiveren. Når låneansøgeren accepterer lånetilbuddet fra långiveren, accepterer låneansøgeren også långiverens lånevilkår. LVS Brokers er ikke part i låneaftalerne og har således ingen indflydelse på indholdet af låneaftalerne.

Låneansøgeren gøres hermed opmærksom på,Saverium.dk bliver informeret om beslutningerne vedrørende låneansøgningen og lånetilbuddene, såfremt der indgås en låneaftale mellem låneansøgeren og långiveren. Långiverens beslutning kan sendes online direkte til den e-mailadresse, der er oplyst af låntageren i låneansøgningen, hvorfor det vigtigt, at låneansøgeren har oplyst korrekt e-mail adresse.

Bemærk venligst, at enten vi eller långiverne efter eget skøn kan afvise låneansøgerens ansøgning. Långiveren kan også tilbyde låneansøgerens virksomhed et andet lån end det lån, som låneansøgeren har ansøgt om i låneansøgningen. Hverken vi eller långiveren kan give nogen garanti for, at låneansøgeren kan få bevilget et lån. Låneansøgeren kan frit vælge at acceptere eller afvise de lånetilbud, låneansøgeren modtager fra långiverne.

Når låneansøgeren ansøger om et lån, skal låneansøgeren sørge for at sammenholde og estimere låneansøgerens virksomheds nuværende indtægter og udgifter, således at låneansøgeren kan beregne et månedligt tilbagebetalingsbeløb, der er realistisk for låneansøgerens virksomhed.

4. Immaterielle rettigheder

Alle Immaterielle Rettigheder (som defineret nedenfor) i relation til Saverium.dk og tilhørende dokumentation og alle dele og genparter deraf forbliver LVS Brokers' og/eller dets underleverandørers/licensgiveres ejendom. Ved "Immaterielle Rettigheder" forstås ophavsrettigheder og relaterede rettigheder (herunder database-, katalog- og fotografirettigheder), patenter, brugsmodeller, designrettigheder, varemærker, handelsnavne, knowhow og enhver anden form for registreret eller ikke-registreret immateriel rettighed.

Du opnår med disse Tjenestevilkår ingen Immaterielle Rettigheder til Saverium.dk, og enhver rettighed, som ikke udtrykkeligt gives dig i medfør af disse Tjenestevilkår, tilhører LVS Brokers og/eller dets underleverandører/licensgivere.

5. Ansvar

LVS Brokers garanterer ikke, at Saverium.dk vil fungere fejlfrit og uden mangler, forsinkelser, afbrydelser eller lignende, og LVS Brokers har intet ansvar i relation til sådanne fejl, mangler, forsinkelser, afbrydelser, (cyber-)sikkerhedsbrud eller lignende (herunder, men ikke begrænset hertil, tab af eller skade på data), uanset årsag, medmindre årsagen er grov uagtsomhed eller forsætlig misligholdelse fra LVS Brokers' side.

Med henvisning til pkt. 3 ovenfor understreges, at LVS Brokers agerer som formidler mellem dig og Långiverne, og at en eventuel aftale om lån alene indgås mellem dig og Långiveren. LVS Brokers har intet ansvar i relation til den mellem dig og Långiveren indgåede låneaftale, herunder, men ikke begrænset hertil, i relation til Långivers handlinger og undladelser. LVS Brokers forholder sig ikke til Långivernes lånetilbud og/eller låneaftaler og har intet ansvar for indholdet deraf eller de deri anførte vilkår og betingelser.

6. Ret til at træde tilbage fra Aftalen

LVS Brokers meddeler herved Brugerne, at de personoplysninger, der angives i ansøgninger om lånetilbud eller på anden måde indsamles ved brug af Saverium.dk, vil blive behandlet i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

7. Øvrige bestemmelser


Ændringer

LVS Brokers har en eksklusiv ret til at bestemme indholdet af Saverium.dk og til til enhver tid at ændre eller opdatere indholdet heraf.

LVS Brokers kan ændre disse Tjenestevilkår med mindst 30 dages forudgående varsel til Brugeren ved meddelelse på LVS Brokers' hjemmeside eller pr. mail (hvis muligt). Hvis Brugeren ikke accepterer ændringerne, kan Brugeren ikke længere gør brug af Saverium.dk.

Force majeure

Hverken LVS Brokers og Brugeren ifalder ansvar for manglende overholdelse af disse Tjenestevilkår, hvis den manglende overholdelse skyldes årsager uden for deres eller deres leverandørers kontrol, herunder, men ikke begrænset til, krig, opstand, oprør eller anden civil ulydighed, karantænerestriktioner, faglig konflikt undtagen inden for hver parts organisation, svigt af eller forsinkelse i transport, ulykke, oversvømmelse, jordskælv, brand, storm, nogen form for myndighedsindgriben, judicielle tiltag eller ændring af lovgivning.

Lovvalg og konfliktløsning

Disse Tjenestevilkår er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret, bortset fra sådanne regler i dansk lovgivning, der kan føre til anvendelsen af retsreglerne i en anden jurisdiktion end Danmark

Enhver uoverensstemmelse eller tvist mellem parterne vedrørende disse Tjenestevilkår skal afgøres af Københavns Byret.

Brugeren har ret til at indgive klage over Saverium.dk ved anvendelse af nedenstående procedure. Klageproceduren forhindrer ikke Brugeren i - og begrænser, suspenderer eller afskærer heller ikke Brugerens ret til - at benytte sig af Brugerens rettigheder i henhold til gældende lovgivning. Klager over Saverium.dk kan fremsendes pr. mail til følgende adresse: kundeservice@saverium.dk. LVS Brokers vil orientere Brugeren om resultatet af klagesagens behandling ved anbefalet brev eller pr. mail til den adresse, Brugeren har anført, inden 14 dage fra LVS Brokers' modtagelse af klagen.

Eventuelle bemærkninger eller forespørgsler vedrørende Saverius' funktioner skal sendes til følgende mailadresse: kundeservice@saverium.dk.

Alternativt kan Brugeren gøre brug af alternativ konfliktløsning og henvise en tvist i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet. Forbrugeren kan også indgive klage via EU's Online Dispute Resolution platform, som kan findes her.


Disse Tjenestevilkår kan findes på Saverium.dk i et format, der gør det muligt at downloade, gemme eller printe dem.

Kommunikation mellem Brugeren og LVS Brokers skal være på Dansk.

LVS Brokers Oy
PL 644 FI-00101 Helsinki
Finland
https://www.saverium.dk
Kundeservice: kundeservice@saverium.dk
Registreringsnummer i det finske handelsregister: 2521965-8